Kamatz - den tredje

Filmgalleri

Fotogalleri

Kamatz - den tredje "Taymyrs What Women Want" blev født som eneste han i et kuld på 7 hos Heidi Søeborg i Herlufmagle på Sjælland. Allerede da vi læste om parringen, kontaktede vi Kennel Taymyr og Heidi for at høre om mulighederne for at få en han fra kuldet, og beskeden lød, at det var vi velkomne til, forudsat at der blev født mere end een han. Det blev der så ikke, og vores forhåbninger sank betragteligt, men Heidi åbnede for muligheden for at hun måske ville vælge at beholde en tæve i stedet og de næste 8 uger holdt vi vejret i spænding - i det mindste i overført betydning. Torsdag den 5. januar udløstes så spændingen, da Heidi lod meddele, at hun efter grundig overvejelse, var klar til at tillade den unge knægt at flytte hjem til os - og behøver vi at sige, at vi blev overstadigt begejstrede? Vi var naturligvis meget spændte på, hvordan "familiesammenføringen" med vores 11 år gamle han, Nanoq, ville forløbe, og den første time de tilbragte sammen, var da også noget anspændt. "Taymyrs What Women Want" var meget ivrig efter at komme i kontakt med Nanoq, men den gamle havde tydeligvis ikke til sinds bare at overgive sig. Denne nye Husky skulle ses an. Men efterhånden som aftenen skred frem, sænkede Nanoq gradvis paraderne, og det blev til sidst til nogle spæde forsøg på at invitere til leg. Det glædede os meget at se, at den gamle var mere åben overfor forandring i flokken end hans "storebror", Chuk, havde været år tidligere, da det var Nanoq, der skulle præsenteres. For de to pelsdyr gik de næste dage med at finde ud af deres nye roller. Nanoq var venligt nysgerrig, og til tider direkte indladende, men samtidig var det tydeligt, at det også var vigtigt for ham at holde en vis distance til det nye familiemedlem. Man er vel flokfører. Men de håndterede begge den nye situation forbilledligt, og i dag er de bedste venner. Nanoq er dog stadig ham, der sætter dagsordenen i forhold til "Taymyrs What Women Want", og det understøtter vi ham naturligvis i, men det glæder os meget at se, at han i sin lederstil har lagt sig tæt op af hvad Chuk i sin tid praktiserede. Det kan vel nærmest betegnes som kølig, tilbagelænet arrogance, og kun undtagelsesvis bliver det til mere end en advarende knurren eller en subtilt løftet overlæbe, når "Taymyrs What Women Want" skal vises til rette. "Taymyrs What Women Want"... Ja, det er jo det navn, der står på hans "dåbsattest", stambogen. Men selv om det lyder flot og fejende, så rummer det også nogle komplikationer med sådan et langt navn. For eksempel kniber det at få plads til på et hundetegn, og det havde Heidi sikkert også taget med i betragtning, da hun gav ham kaldenavnet Gibson. For filmkendere vil associationen være nærliggende (Mel Gibson spiller hovedrollen i filmen "What Women Want"), og selv om vi satte stor pris på filmen, da den pudsigt nok blev vist på TV i samme uge vi fik den unge lømmel hjem, syntes vi alligevel, at hans kaldenavn skulle være mere i tråd med hans races aner. Det blev så til Kamatz, hvilket kommer fra Nez Perce-indianernes sprog. Stammen udgår fra det nord-vestlige USA, og på engelsk oversættes navnet til "he who walks free", hvilket overført til dansk kan udlægges både som "Den der går sine egne veje" og "Den der går med hovedet højt og ryggen rank" - og begge dele har vist sig at være meget velvalgt til vores Kamatz. Han er - som alle Huskies - sin egen herre, og han er meget bevidst om sit eget værd. Og en dag i juni blev der så sandelig også brug for et højt selvværd. Kamatz er ud af en familie med stolte udstillingstraditioner. Der er BIR og BIS og nationale og internationale champions i hans aner så langt øjet rækker, så vi besluttede at prøve lykken med ham på Dansk Siberian Husky Klub's udstilling i Skive. Kamatz var første hund i ringen hos dommer Sheila Luxmoore fra Wales, men det stod hurtigt klart, at vores hund ikke var "What This Women Want". Hendes første ord var nemlig "Let me tell you why I don't like your dog..:", efterfulgt af en opremsning af alle (i hendes øjne - vi kan naturligvis ikke se dem :-)) Kamatz'es skavanker. Det eneste hun ikke fik med, er det faktum, at han stadig kun har en sten i pungen... Den detalje undgik imidlertid ikke den belgiske dommer Norman Deschuymere, da vi dagen efter prøvede lykken igen ved DKK's internationale udstilling i Aalborg. Og dermed kunne sagen faktisk være slut, men med tålmod fik ringpersonalet forklaret dommeren, at det i Danmark faktisk er tilladt at udstille hunde i hvalpeklassen uden begge sten, så han måtte nødtvunget give en bedømmelse af Kamatz. Men vi må nok se i øjnene, at hans aktive udstillingskarriere slutter her. Sansynligheden for, at den sidste sten materialiserer sig på rette sted svinder hastigt med hans alder. Det giver nu ikke anledning til søvnløse nætter. For at citere Anette Victoria: "Han kysser vådt og krammer varmt", og så kan man ikke ønske sig mere. Og vi glæder os naturligvis med Heidi og Jesper over at Kamatz'es kuldsøster, "Taymyrs Who The beep is Alice" på Aalborg-udstillingen sluttede dagen af med at blive Best In Show-hvalp. Så bliver det lissom i familien...
  • Ny sheriff i byen

    Kamatz underholder hovedparten af de tilstedeværende den første aften i sit nye hjem. Storebror Nanoq lader imidlertid ikke rigtig til at kunne se det sjove...

     

  • Boldspilleren

    En meget ung Kamatz på slap line med sin bold. Kan man overhovedet blive træt af at iagttage en livlig og legesyg hvalp..?

     

  • Den opdagelsesrejsende

    Når man stadig er ny på territoriet er der meget, der skal undersøget. Ikke mindst hvordan man lokker storebror Nanoq med på en tumletur. Her er Kamatz i gang med begge dele.

     

  • Fætter- kusinefest

    Vi var spændt på hvordan dette første møde mellem Kamatz og fætrene og kusinerne i "Kalvehave-flokken" ville gå. Men alt gik godt, og Kamatz fandt sig hurtigt en ny bedste ven i Sika.

     

  • En sang fra de kolde lande

    Når kirkeklokkerne sætter ind, "synger" Kamatz med. Her en sang "fra de kolde lande" - en duet med norske kirkeklokker.

     

  • Romance i sneen

    Kamatz har besøg af bedste veninde Emma en dejlig vinterdag. Det bekommer dem tydeligvis vel, men Nanoq finder de to brushoveder temmelig anstrengende...